Det nationale spørgsmål

Dette arkiv indeholder en række tekster, der enten direkte omhandler det nationale spørgsmål, eller berører det. Det nationale spørgsmål har altid indtaget en vigtig plads i de revolutionæres diskussioner gennem tiden. Med imperialismens udvikling har dette spørgsmål absolut ikke mistet sin betydning. Det nationale spørgsmål behandler undertrykte nationer og nationaliteters stilling og socialisters attitude hertil. Rent konkret kan teorien bruges på spørgsmål fra Grønlands forhold til Danmark og kurdernes stilling i Tyrkiet til krigen i Jugoslavien. Lenins berømte udtalelse om ”nationernes ret til selvbestemmelse”, opsummerer kernen i marxisters stilling til det nationale spørgsmål. Men samtidig har denne udtalelse været udsat for utallige diskussioner og forskelligartede fortolkninger. At kende denne udtalelse er dog ikke nok, den repræsenterer kun overfladen, og kan uden en dybere forståelse føre til teoretiske og praktiske fejltagelser af afgørende karakter. Man må ikke mistolke retten til selvbestemmelse, med at brugen af denne ret, altid til alle tider og i alle omstændigheder er progressiv. Det er nødvendigt at foretage en konkret analyse af hvert enkelt tilfælde, og basere sin politik på denne. Med den stigende nationalisme, optrapning af etniske og religiøse konflikter og tiltagende modstand mod imperialismen er det bydende for marxister, at sætte sig grundigt ind i teorien om det nationale spørgsmål.

Værker:

1915

Vladimir Ilich LeninSocialisme og krig   ]

Februar, 1916

Vladimir Ilich LeninDen socialistiske revolution og nationernes selvbestemmelsesret   ]

Juni, 1920

Vladimir Ilich LeninUdkast til teser om det nationale og koloniale spørgsmål   ]

1929

Leon TrotskijHvad er "Den permanente revolution"? - Grundlæggende postulater   ]

23. September, 1937

Leon TrotskijOm den kinesisk-japanske krig   ]