Spørgsmålet om staten er et af de mest afgørende spørgsmål for en revolutionær marxist.
Til daglig er det måske de færreste, der tænker over, hvad en stat er. Det er bare noget, der er der - som sørger for, at forskellige ting fungerer, (eller nogle gange ikke fungerer). Men af og til oplever man staten fra en anden side. I en strejkesituation sætter staten måske sit politi ind for at bryde en blokade, domstolene dømmer arbejdere, der har kæmpet for deres rettigheder osv. I sådanne tilfælde bliver det klart, at staten ikke bare er et neutralt organ, der skal sørge for os alle sammen. Staten er et redskab, som en klasse kan bruge til at tryne en anden klasse - i vores tilfælde er det arbejdsgiverklassen, der bruger staten til at holde styr på arbejderklassen. Basalt set kan man sige, at staten som klassefunktion ikke kan opretholde sig selv uden militær og politi, ergo kan man sige, at staten basalt set er ”grupper af bevæbnede mænd”, (som bl.a. Engels har sagt).
Staten har i forskellige historiske perioder været et mere eller mindre direkte udtryk for den herskende klasses interesser. I oldtiden var det slaveejernes stat, i middelalderen var det godsejernes stat, og senere under de borgerlige revolutioner tilkæmpede kapitalisterne sig den økonomiske og politiske magt og gjorde staten til deres. Så den stat, vi lever under i dag, er altså dybest set kapitalisternes redskab til at opretholde deres ret til at tjene penge på at udnytte arbejderes arbejdskraft.
Marxister kæmper for, at arbejderklassen smadrer den borgerlige stat og opbygger en ny stat - en arbejderstat. Man får ofte at vide, at socialisme er utopi, fordi menneskets natur ikke er i stand til at leve i et samfund, hvor alle er lige - hvor man arbejder efter evne, og får efter behov. Det er rigtigt, at bevægede man sig med det samme over i et samfund, hvor der ingen stat er, ingen kontrol er, og alle bare kunne tage, som det passede dem, ville det ikke holde længe. Menneskeheden, der er født, opdraget og opvokset i et egoistisk konkurrencesamfund, er ikke i stand til at hoppe direkte over i et samfund uden stat overhovedet.
Derfor mener marxister, i modsætning til anarkisterne, at der er brug for en stat efter revolutionen, men ikke en hvilket som helst stat - men arbejderklassens egen stat. Lenin opstiller i sin bog ”Staten og revolutionen” betingelserne for en sådan arbejderstat.
Dette arkiv kan altså både bruges til at forstå den borgerlige stat, og til forståelsen af hvad vi sætter i stedet – arbejderstaten.