Imperialisme
Lenin forklarer i sin bog ”Imperialismen, kapitalismens højeste stadie”, hvordan kapitalismen har udviklet sig udover den frie konkurrence mellem småhandlende. Heri forklarer han, hvordan den udvikling, som Marx og Engells forudså i deres skrifter, med koncentration af kapitalen, monopolisering osv. foregår.
I kapitalismens start var de store industrier, som vi kender dem i dag kun i sin vorden, og markedet bestod primært af små virksomheder, der konkurrerede med hinanden.
Lenin forklarer i sin bog, hvordan produktionen koncentreres i stadig større virksomheder. I og med at industrien udviklede sig i slutningen af 1800-tallet, førte det til produktion i stor skala, og da storproduktion var mest effektivt steg produktiviteten i disse virksomheder også, hvilket yderligere forstærkede processen. Denne koncentration nærmer sig monopolet, hvor virksomheder både inden for samme industri og forskellige industrier, enten smelter sammen ved opkøb, fusioner og lignende, eller indgår aftaler i for eksempel karteller. Dermed forvandles konkurrencen til monopol, hvilket er det vigtigste kendetegn ved imperialismen, ligesom monopoliseringen af bankdriften og virksomhedernes overgang til aktieselskaber.
Koncentration af kapital skaber nogle få kapitalstærke stater, som må eksportere en del af denne kapital for at få den i anvendelse, og som derigennem kommer til at kontrollere svagere stater økonomisk, og dermed også er med til at hæmme udviklingen af kapitalismen i disse lande, som vi ser det i u-landene i dag. Denne proces har længe stået på, og er en del af det, vi i dag kalder globalisering. Den primære dominans foregår altså ved eksport af kapital med dertil følgende politiske krav, som vi fx ser det gennem den internationale valutafond (IMF). Monopoliseringen spreder sig altså ud over det enkelte lands grænser, og firmaerne bliver multinationale. Verden opdeles mellem de forskellige kapitalstærke lande – tidligere gennem direkte kolonisering, i dag gennem økonomiske bånd, indflydelsessfærer o.l.
Imperialismen er det højeste stadie indenfor kapitalismen, fordi det eneste skridt, der kan tage produktionen yderligere fremad, er at produktionsmidlerne overtages af staten og planlægningen ikke kun foregår indenfor det enkelte monopol, men på samfundsmæssigt plan – altså en planøkonomi.
En forståelse af kapitalismens udvikling til imperialisme er altså nødvendig hvis man vil forstå ”globaliseringen”, krig, handelskriser osv.
Vi bringer her både de klassiske analyser, samt nyere konkrete bidrag.
Værker:
10. Juni, 1853 | Karl Marx | Det britiske herredømme i Indien | [   ] |
22. Juli, 1853 | Karl Marx | De fremtidige resultater af det britiske herredømme i Indien | [ ] |
Januar, 2003 | Ted Grant | Internationalt manifest mod krigen i Irak | [ ] |