Dialektisk Materialisme

Dialektisk materialisme er marxismens filosofiske udgangspunkt, og samtidig metoden til at forstå alt fra naturen til økonomien og klassekampen. Alle mennesker lever ud fra en filosofisk forståelse – bevidst eller ubevidst. Folk, der lever efter "tommelfingerregler" eller "sund fornuft" og tror, de klarer sig uden teori, tænker i praksis bare på den traditionelle måde. Marx sagde engang, at de herskende idéer i et samfund er den herskende klasses idéer. For at opretholde og retfærdiggøre deres styre gør kapitalistklassen brug af alle de midler, de har, til at fordreje arbejdernes bevidsthed. Skolen, kirken, TV og pressen bruges til at fremme den herskende klasses ideologi og indoktrinere arbejderne, så de accepterer det kapitalistiske system som den mest naturlige, permanente form for samfund. Hvis man ikke har en bevidst socialistisk filosofi, accepterer man ubevidst den kapitalistiske.

Marx og Engels udviklede den dialektiske materialisme, som grundlag for den videnskabelige socialisme. Den dialektiske materialisme kan bruges til at forklare udviklingen indenfor naturen, men også udviklingen i økonomien, politik og klassekampen.
At sætte sig ind i den marxistiske filosofi er afgørende, hvis man vil ændre samfundet – forståelse er den første forudsætning for handling. Den dialektiske materialisme adskiller dig drastisk fra den lærde akademiske filosofi – i og med den udgør et redskab til at ændre samfundet. Som Marx sagde: ”Filosofferne har kun fortolket verden, men hvad det kommer an på, er at forandre den”!

Værker:

1845

Karl MarxTeser om Feuerbach   ]

28. December, 1846

Karl MarxMarx til Annenkov (28. december 1846)   ]

1876

Friedrich EngelsIndledning til "Naturens dialektik"   ]

1878

Friedrich EngelsAnti-Dürhing   ]

1886

Friedrich EngelsLudwig Feuerbach og den klassiske tyske filosofis udgang   ]

1995

Ted GrantFornuft og ufornuft   ]