Familien, Privatejendommen og Statens oprindelse
Næste

Forord til første oplag 1884

De følgende kapitler udgør på en vis måde opfyldelsen af et testamente. Det var ingen ringere end Karl Marx, der havde forbeholdt sig at fremsætte resultaterne af de morganske undersøgelser i forbindelse med resultaterne af hans - jeg tør inden for visse grænser sige vor - materialistiske historieundersøgelse og dermed først klargøre hele deres betydning. Morgan har jo på sin vis i Amerika givet udtryk for den samme materialistiske historieopfattelse, som Marx for fyrretyve siden fremsatte, og den havde, ved sammenligning mellem barbari og civilisation, i hovedpunkterne ført ham til de samme resultater som Marx. Og ligesom "Kapitalen" i årevis blev flittigt plagieret og hårdnakket tiet ihjel af de professionelle nationaløkonomer i Tyskland, sådan blev Morgans "Ancient Society" [1] behandlet af ordførerne for den "præhistoriske" videnskab i England. Mit arbejde kan kun blive en ringe erstatning for det, som det ikke blev forundt min afdøde ven at udføre. Jeg råder dog i hans udførlige uddrag af Morgans bog [2] over kritiske anmærkninger, som jeg her gengiver, så vidt det lader sig gøre.

Efter den materialistiske opfattelse er det moment i historien, der i sidste instans er det afgørende, frembringelsen (produktion) og videreførelsen (reproduktion) af selve livet. Men denne er selv igen af dobbelt art. På den ene side fremstillingen af eksistensmidler, af genstande til føde, klæder, bolig og de dertil fornødne redskaber; på den anden side frembringelsen af menneskene selv, slægtens videreførelse. [3] De samfundsinstitutioner, hvorunder menneskene lever i en bestemt historisk epoke og i et bestemt land, betinges af begge produktionsarter: på den ene side af arbejdets udviklingstrin, på den anden side af familiens. Jo mindre udviklet arbejdet er, jo mere begrænset mængden af dets frembringelser og altså også samfundets rigdom er, jo stærkere synes samfundsordningen at være behersket af slægtsbånd. Under denne organisation af samfundet på grundlag af slægtsbånd udvikles arbejdets produktivitet imidlertid mere og mere; og med den kommer privatejendom og varebytning, forskel i rigdom, udnyttelse af fremmed arbejdskraft og dermed grundlaget for klassemodsætninger: nye sociale elementer, som i løbet af generationer anstrenger sig for at tilpasse den gamle samfundsforfatning til de nye tilstande, indtil endelig umuligheden af at forene dem fremkalder en fuldstændig omvæltning. Det gamle samfund, som hvilede på slægtsforbund, sprænges ved sammenstødet med de nyudviklede samfundsklasser; i dets sted træder et nyt samfund, sammenfattet i staten, hvis underenheder ikke mere er slægtsforbund, men lokale forbund, et samfund, hvori familieordningen helt beherskes af ejendomsordningen, og hvori nu de klassemodsætninger og klassekampe frit udfolder sig, som udgør indholdet af al hidtil nedskreven historie.

Det er Morgans store fortjeneste, at han har opdaget og fremstillet dette forhistoriske grundlag for vor nedskrevne historie i hovedtrækkene, og at han i de nordamerikanske indianeres slægtsforbund har fundet den nøgle, der giver os løsningen på de vigtigste, hidtil uløste gåder i den ældste græske, romerske og tyske historie. Hans skrift blev dog ikke til på een dag. I fyrretyve år har han kæmpet med sit stof, før han helt beherskede det. Men derfor er hans bog også et af vor tids få epokegørende værker.

I den følgende fremstilling vil læseren i det store og hele let kunne skelne imellem, hvad der stammer fra Morgan, og hvad jeg har føjet til. I de historiske afsnit om Grækenland og Rom har jeg ikke holdt mig alene til Morgans materiale, men tilføjet, hvad der stod til min rådighed. Afsnittet om keltere og tyskere tilhører hovedsagelig mig; Morgan rådede her næsten kun over andenhånds kilder, og med hensyn til de tyske tilstande rådede han, foruden Tacitus, kun over hr. Freemans dårlige liberale forfalskninger. De økonomiske redegørelser, som er tilstrækkelige for Morgans formål, men absolut utilstrækkelige for mit, har jeg alle bearbejdet påny. Og endelig er jeg selvfølgelig ansvarlig for alle følgeslutninger, for så vidt jeg ikke udtrykkelig citerer Morgan.

F. E.


Noter

[1]: Ancient Society, or Researches in the Lines of Human Progress from Savagery, through Barbarism, to Civilization. Af Lewis H. Morgan. London, Macmillan & Co., 1877. Bogen er trykt i Amerika og er mærkværdig vanskelig at få i London. Forfatteren er død for nogle år siden. (Note af Engels)

[2]: Der sigtes til Marx' kommenterende uddrag af L. Morgans værk "Ancient Society"; de er udkommet i russisk oversættelse 1945. Se "Arkhiv Marksa i Engelsa", bd. IX. - Red.

[3]: Her er indløbet en unøjagtighed hos Engels, for så vidt som han stiller slægtens forplantning side om side med eksistensmidlernes frembringelse som de betingelser, der bestemmer udviklingen af samfundet og af samfundsindretningerne. I sit værk "Familiens, privatejendommens og statens oprindelse" viser Engels imidlertid selv gennem analysen af det konkrete materiale, at den materielle produktionsmåde er den hovedfaktor, som betinger samfundets og samfundsindretningernes udvikling. - Red.


Familien, Privatejendommen og Statens oprindelse
Næste

Friedrich Engels Internet arkiv

Fejlmelding
Oversigt over marxistiske klassikere