Krisen er modnet

Beskrivelse kommer senere.

Udgivet første gang: Kapitel I-III og V blev trykt den 7. (20.) oktober 1917 i avisen Rabotjij Put nr. 30; kapitel VI blev først trykt i 1924.
Oversættelse: Til dansk af Poul-Henning Laursen fra russisk efter Lenin: Samlede Værker, 5. udgave, Moskva 1969.
På dansk: Lenin: Udvalgte Værker, bind 8, s. 95-102, Forlaget Tiden, København 1983.
Online Version: Jørn Andersen for Marxisme Online, 2000.


Krisen er modnet


Noter

[1]: Artiklen blev skrevet i Vyborg. Den bestod af seks kapitler, hvoraf det sidste ikke var beregnet til offentliggørelse. Manuskriptet er kun bevaret for femte og sjette kapitels vedkommende. Ved offentliggørelsen blev fjerde kapitel udeladt og femte kapitel blev betegnet som fjerde, hvilket fremgår af en sammenligning med de bevarede dele af manuskriptet. Manuskriptet til fjerde kapitel er ikke fundet. – S. 95.

[2]: Lenin hentyder til de revolutionære aktioner, der fandt sted i august 1917 blandt matroser i den tyske flåde. Aktionerne blev ledet af en matrosorganisation, som i slutningen af juli 1917 talte 4000 medlemmer. I spidsen for organisationen stod matroserne Max Reichpits og Albin Kebis. Organisationen tog beslutning om at kæmpe for en demokratisk fred og forberede en opstand. I begyndelsen af august indledtes der åbenlyse aktioner i flåden. De revolutionære aktioner i den tyske flåde blev grusomt undertrykt. Lederne af bevægelsen, Reichpits og Kebis, blev skudt og de øvrige matroseer, som havde deltaget aktivt i bevægelsen, blev dømt til langvarige tugthusstraffe. – S. 95.

[3]: Der henvises til en tale af officeren Dubasov, der lige var kommet fra fronten, på et møde i Petrograd-sovjetten den 21. september (4. oktober) 1917. I sin tale erklærede Dubasov: "Uanset, hvad I siger her, vil soldaterne ikke kæmpe mere". – S. 98.

[4]: Russkije Vedomosti (Russiske Tidende) – udkom i Moskva fra 1863 som talerør for den moderate liberale intelligens. Fra 1905 var avisen organ for kadetpartiets højrefløj. I1918 blev Russkije Vedomosti i lighed med andre kontrarevolutionære aviser standset. – S. 99.

[5]: Lenin henviser til en landsomfattende strejke blandt jernbanearbejdere og -funktionærer, der krævede lønforhøjelse. Strejken på hele landets jernbanenet begyndte natten mellem 23. og 24. september (6. og 7. oktober) 1917. Den provisoriske regering slog alarm. Borgerpressen førte en hetzkampagne mod de strejkende jernbanearbejdere.

Jernbanestrejken blev diskuteret på et møde i RSDAP(b)s centralkomite den 24. september (7. oktober). I opråbet "Hjælp jernbanearbejderne", som offentliggjordes i avisen Rabotjij Put afslørede RSDAP(b)s centralkomite den provisoriske regerings kontrarevolutionære politik og opfordrede hele proletariatet til at skabe en atmosfære af sympati om jernbanefolkene, beskytte dem mod hetz og provokatoriske angreb fra kontrarevolutionens side og træffe alle forholdsregler for at forhindre, at jernbanestrejken blev isoleret og undertrykt. Strejken afsluttedes natten til den 27. september (10. oktober) 1917, efter den provisoriske regering delvist havde opfyldt jernbanefolkenes krav. – S. 99.

[6]: Der hentydes til den holdning, der blev indtaget af Kamenev, Sinovjev, Trotskij og deres tilhængere. Kamenev og Sinovjev gik imod Lenins plan om forberedelse af en væbnet opstand, idet de hævdede at kunne påvise, at Ruslands arbejderklasse ikke var i stand til at gennemføre en socialistisk revolution. De gled over i retning af den mensjevikiske opfattelse, der forsvarede den borgerlige republik. Trotskij arbejdede for en udskydelse af opstanden indtil den 2. alrussiske sovjetkongres trådte sammen, hvilket i virkeligheden var ensbetydende med at forpurre opstanden, da den provisoriske regering i tiden indtil kongressens åbning ville få mulighed for at koncentrere styrker til at slå et oprør ned. – S. 100.

[Det er noget af en tilsnigelse, når Forlaget Tiden slår Kamenevs og Sinovjevs holdning til opstanden sammen med Trotskijs. Kamenev og Sinovjev var skruebrækkere over for opstanden – så meget at Lenin på et tidspunkt foreslog, at de skulle ekskluderes af bolsjevikpartiet. Trotskij derimod var Lenins nærmeste fælle i organiseringen af opstanden. Han var bolsjevikkernes talsmand, da de boykottede Før-parlamentet. Han var initiativtager til og formand for Petrograd-sovjettens militære revolutionskomité. Han var den praktiske organisator af opstanden.

Det var inden for denne ramme, at der var taktiske uenigheder mellem Lenin og Trotskij. Desværre tillader Tidens stalinistiske arv ikke kritik af Lenins vurderinger. Det ville fx være højst farligt, hvis Lenins forslag om at starte opstanden i Moskva var blevet gennemført. Den slags taktiske uenigheder er imidlertid langt fra Kamenevs og Sinovjevs obstruktion af opstanden. - Kommentar af Jørn Andersen]

[7]: At "indkalde" sovjetkongressen til den 20. oktober for at vedtage en "magtovertagelse" – hvori adskiller det sig fra en tåbelig "beramning" af opstanden?? Nu kan vi tage magten, men den 20.-29. oktober lader man os ikke tage den. (Original note af Lenin)

[8]: Hvad har partiet gjort for at studere troppernes placering osv.? for at gennemføre opstanden som en "kunst"? – udelukkende ført samtaler i den centrale eksekutivkomité!! (Original note af Lenin)


Krisen er modnet

Vladimir Ilich Lenin Internet arkiv

Fejlmelding
Oversigt over marxistiske klassikere