Tilbage
Anti-Dürhing
Næste

X. Fra ”Kritische Geschichte”


Noter

[1]: Der hentydes til Max Stirners bog „Der Einzige und sete Ei­gentum” [Den eneste og hans ejendom], Leipzig 1845.

[2]: Aristoteles, „De republica”, lib. I, cap. 9. Marx anfører dette citat i „Kritik af den politiske økonomi” og i „Kapitalen”.

[3]: Platon, „De republica”, lib. II.

[4]: Wilhelm Roscher, „Die Grundlagen der Nationalokonomie. Ein Hand- und Lesebuch für Geschliftsmänner und Studierende”, 3. Aufl. Stuttgart und Augsburg, 1858.

[5]: Aristoteles, „De republics”, lib. I cap. 8—10.

[6]: Aristoteles, „Ethica Nicomachea”, V, cap 8.

[7]: Friedrich List, „Das nationale System der politischen Ökono­mie”, Bd. I, Stuttgart und Tübingen 1841. 253

[8]: Den engelske bankier og økonom John Law prøvede at reali­sere sin ide i praksis; den gik ud på at forøge et lands rigdom gennem udstedelse af papirpenge uden slækning. 1716 grundlagde han i Paris en privatbank, der i slutningen af 1718 blev omdannet til en statsbank. Laws bank udstedte papirpenge i ubegrænsede mængder og inddrog samtidig metalpengene. Det udviklede sig til enorme spekulations- og svindelforretnin­ger, indtil statsbanken og Laws „system” i 1720 krakkede. Law flygtede til udlandet.

[9]: William Petty, „A treatise of taxes, and contributions...” Lon­don 1662.

[10]: William Petty, „A treatise of taxes, and contributions...” Lon­don 1662.

[11]: Den engelske læge William Harvey (1578—1657) opdagede blo­dets kredsløb.

[12]: Se note 65.

[13]: Ordene „stige” og „falde” skal åbenbart byttes om. En udførlig redegørelse ror. Humes pengeteori findes i Marx, „Bidrag til kritik af den politiske økonomi”, dansk. udg. Rhodos 1974, s. 1.62—167.

[14]: hentydes til Montesquieus bog „De 1'esprit des loix”, hvis første udgave udkom anonymt i Géneve 1748.

[15]: David Hume, „Essays and treatises on several subjects”, vol. I, London 1777.

[16]: Den første udgave al bogen „Essai sur la nattue du commerce en général” af Richard Cantillon udkom ikke 1752, men 1755, som Marx selv nævner i „Kapitalen”.

[17]: I 1866 henvendte Bismarck sig gennem sin rådgiver Hermann Wagener til Dühring med forslag om at affatte en betænkning om arbejderspørgsmålet. Dühring, der var tilhænger af har­moni mellem kapital og arbejde, leverede et skrift, der i 1867 uden hans vidende udkom under Wageners navn. Dühring anlagde sag mod Wagener og vandt processen om ophavsretten. Han beretter selv om skandalesagen i sit skrift „Die Schick­sale meiner sozialen Denkschrift für das Preussische Staats­ministerium”.

[18]: F. C. Schlosser, „Weltgeschichte für das deutsche Volk”, Bd. 17, Frankfurt a.M. 1855.

[19]: William Cobbett, „A history of the protestant 'reformation' in England and Ireland...”, London 1824.

[20]: Quesnays „økonomiske tableau” blev første gang offentliggjort 1758 Versailles som en lille brochure under titlen „Tableau economique, et maximes generales du gouvernement economi­que.

[21]: Quesnays „Analyse du Tableau economique” blev første gang offentliggjort 1766 i fysiokraternes tidsskrift „Journal de 1'ag­riculture, commerce, arts et finances”.

[22]: Der henvises til abbe Baudeaus skrift „Explication du Tab­leau économique” offentliggjort 1767 i fysiokraternes tidsskrift „Éphémérides du Citoyen ou Chronique de 1'esprit natio­nal”.

[23]: Der henvises til abbe Baudeaus skrift „Explication du Tab­leau économique” offentliggjort 1767 i fysiokraternes tidsskrift „Éphémérides du Citoyen ou Chronique de 1'esprit natio­nal”.

[24]: Livre tournois - fransk pengeenhed, mønt, præget i byen Tours indtil året 1796.

[25]: James Steuart, „An inquiry into the principles of political economy”, der blev udgivet i to bind i London i 1767.

[26]: Henry Charles Carey, „The past, the present, and the future”, Philadelphia 1848.


Tilbage
Anti-Dürhing
Næste

Friedrich Engels Internet arkiv

Fejlmelding
Oversigt over marxistiske klassikere