Interne polemikker og partipressen

Til Amerikas Kommunistiske Ligas Nationale Komité,

Kære kammerater

I nummer 36 af The Militant, der lige er ankommet her, finder jeg en artikel fra Frankrig om CGTU’s [1] kongres, underskrevet af Felix. Det er muligt, at artiklen fik plads i avisen ved et rent tilfælde, uden at redaktionskomiteen havde mulighed for at aflæse de fine pointer og insinuationerne langvejs fra. Jeg frygter imidlertid – dette må jeg sige ganske åbent – at artiklen blev bragt ved hjælp af kammerat Shachtman. [3] Hvis jeg tager fejl, så meget desto bedre. Hvis ikke, så er det i højeste grad kompliceret. Artiklen er rettet mod den ledende gruppe i den franske Liga, ikke åbent og klart, men gennem insinuationer og nålestik. Dette passer perfekt med forfatterens ånd. I den udstrækning jeg var i stand til at observere kammerat Felix, først med Paz, for hvem han agerede en hirdmand imod os, senere i Ligaen, hvor han skiftede standpunkter, men ikke sin kampmetode, som uheldigvis ikke er den bedste, det ser for mig ud til, at han repræsenterer en type som Weisbord, frem for alt i hans kritiks komplette sterilitet, dens falskhed, dens konstante personlige betoning osv.

Kammerat Felix har sine egne synspunkter om fagforeningsspørgsmålet i Frankrig, der er i modstrid med Ligaens officielle politik. Naturligvis har The Militant, ligesom enhver avis, ret til at lade mindretallets synspunkter blive udtrykt. Men dette må ske åbent og klart. Felix burde da have sagt ganske åbent, i et bestemt mindretals navn, hvilken tendens i Ligaen han polemiserer imod. Jeg tvivler på, at dette var indikeret. Det ville måske være bedre at udføre denne polemik i den interne bulletin; men hvis den blev det, så, som vi har sagt, på en gennemført klar, åben og utilsløret facon. På denne måde kunne polemikken måske yde noget til uddannelsen af vore kadrer. I denne forfalskede, jeg bør næsten sige lumske, facon, tjener polemikken kun til international intrige.

Jeg vil være meget glad, hvis hele sagen er af helt tilfældig natur og ingen forbindelse har med kammerat Shachtman, for i modsat fald vil det kun fremhæve den store utilfredshed, som kammerat Shachtman har vakt imod sig selv blandt de elementer i oppositionen i Frankrig, Tyskland, og også her i Kadikoy, som jeg anser for at være de bedste. Min bekymring bliver større ved den kendsgerning, at kammerat Shachtman ikke har svaret på breve og advarsler fra mig og mine nærmeste venner, og at kammerat Glotzer, der lovede mig at ringe til kammerat Shachtman, heller ikke har sagt et ord om denne sag. Jeg har indtryk af at de begge, Shachtman og Glotzer, var under indflydelse af den lille jødiske gruppe i Paris og komplet har overset perspektivet for oppositionsbevægelsen i Europa.

Med et ord er en klarlæggelse af situationen fra jer absolut nødvendig!

Med de bedste kommunistiske hilsner,

L. Trotskij

Noter

[1]: