Interne polemikker og partipressen

Udgivet for første gang: Ukendt

Oversættelse: Ukendt

På dansk: Frederik Ohsten for Socialistisk Standpunkt.

Online version: Rasmus Jeppesen for Socialistisk Standpunkt, marts 2012


Interne polemikker og partipressen

Til Amerikas Kommunistiske Ligas Nationale Komité,

Kære kammerater

I nummer 36 af The Militant, der lige er ankommet her, finder jeg en artikel fra Frankrig om CGTU’s [1] kongres, underskrevet af Felix. Det er muligt, at artiklen fik plads i avisen ved et rent tilfælde, uden at redaktionskomiteen havde mulighed for at aflæse de fine pointer og insinuationerne langvejs fra. Jeg frygter imidlertid – dette må jeg sige ganske åbent – at artiklen blev bragt ved hjælp af kammerat Shachtman. Hvis jeg tager fejl, så meget desto bedre. Hvis ikke, så er det i højeste grad kompliceret. Artiklen er rettet mod den ledende gruppe i den franske Liga, ikke åbent og klart, men gennem insinuationer og nålestik. Dette passer perfekt med forfatterens ånd. I den udstrækning jeg var i stand til at observere kammerat Felix, først med Paz, for hvem han agerede en hirdmand imod os, senere i Ligaen, hvor han skiftede standpunkter, men ikke sin kampmetode, som uheldigvis ikke er den bedste, det ser for mig ud til, at han repræsenterer en type som Weisbord, frem for alt i hans kritiks komplette sterilitet, dens falskhed, dens konstante personlige betoning osv.

Kammerat Felix har sine egne synspunkter om fagforeningsspørgsmålet i Frankrig, der er i modstrid med Ligaens officielle politik. Naturligvis har The Militant, ligesom enhver avis, ret til at lade mindretallets synspunkter blive udtrykt. Men dette må ske åbent og klart. Felix burde da have sagt ganske åbent, i et bestemt mindretals navn, hvilken tendens i Ligaen han polemiserer imod. Jeg tvivler på, at dette var indikeret. Det ville måske være bedre at udføre denne polemik i den interne bulletin; men hvis den blev det, så, som vi har sagt, på en gennemført klar, åben og utilsløret facon. På denne måde kunne polemikken måske yde noget til uddannelsen af vore kadrer. I denne forfalskede, jeg bør næsten sige lumske, facon, tjener polemikken kun til international intrige.

Jeg vil være meget glad, hvis hele sagen er af helt tilfældig natur og ingen forbindelse har med kammerat Shachtman, for i modsat fald vil det kun fremhæve den store utilfredshed, som kammerat Shachtman har vakt imod sig selv blandt de elementer i oppositionen i Frankrig, Tyskland, og også her i Kadikoy, som jeg anser for at være de bedste. Min bekymring bliver større ved den kendsgerning, at kammerat Shachtman ikke har svaret på breve og advarsler fra mig og mine nærmeste venner, og at kammerat Glotzer, der lovede mig at ringe til kammerat Shachtman, heller ikke har sagt et ord om denne sag. Jeg har indtryk af at de begge, Shachtman og Glotzer, var under indflydelse af den lille jødiske gruppe i Paris og komplet har overset perspektivet for oppositionsbevægelsen i Europa.

Med et ord er en klarlæggelse af situationen fra jer absolut nødvendig!

Med de bedste kommunistiske hilsner,

L. Trotskij


Noter

[1]: Fagforbundet CGT var det vigtigste forbund i Frankrig og domineret af en reformistisk ledelse. En splittelse i 1921 resulterede i dannelsen af den radikale, men mindre, rival, UCGT, der bestod indtil de to blev genforenet i 1936. at artiklen blev bragt ved hjælp af kammerat Shachtman

[2]: Maurice Paz, en fransk advokat, var ret tidligt medlem af Oppositionen, forbundet med magasinet Contre le Courant (Mod Strømmen), der blev udgivet fra 1927 til 1929. Han besøgte Trotskij i Tyrkiet i 1929 og brød med Oppositionen samme år på grund af, hvad han opfattede som dens urealistiske perspektiv. Han gik med i det franske socialistparti og blev en del af dets ledelse og forbundet med apparatets Paul Faure tendens. som uheldigvis ikke er den bedste, det ser for mig ud til, at han repræsenterer en type som Weisbord

[3]: Max Shachtman (1903-72) var en af stifterne af den amerikanske Venstreopposition og Socialist Workers Party. I starten af 1930’erne anførte han en mindretalstendens i AKL mod en flertalstendens, som blev anført af James P. Cannon; forskellene mellem dem var ikke veldefinerede, og det førte til et dødvande, som organisationens udadvendte arbejde led under. Disse forskelle blev løst i 1933, delvist med Trotskijs hjælp, og gennem følgende adskillige år spillede Shachtman en ledende rolle i opbygningen af bevægelsen omkring Fjerde Internationale i USA. I 1939 kapitulerede han imidlertid til småborgerligt pres da anden verdenskrig brød ud, og han førte en kamp for at revidere basal marxistisk politik og praksis. I 1940 anførte han og James Burnham en splittelse fra SWP; i 1958 gik han ind i Socialistpartiet og blev leder af partiets højrefløj. som uheldigvis ikke er den bedste, det ser for mig ud til, at han repræsenterer en type som Weisbord,


Interne polemikker og partipressen

Leon Trotskij Internet arkiv

Fejlmelding
Oversigt over marxistiske klassikere