| Næste |
[Forord af Friedrich Engels [1] ]
Det her aftrykte manuskript – følgeskrivelsen til Bracke samt kritikken af programudkastet – blev i 1875, kort før sammenslutningskongressen [2] i Gotha, afsendt til Bracke, for at han skulle lade det gå videre til Geib, Auer, Bebel og Liebknecht og senere sende det tilbage til Marx. Da partikongressen i Halle har sat diskussionen af Gothaprogrammet på partiets dagsorden, ville jeg synes, at jeg handlede uredeligt, hvis jeg vedblivende forholdt offentligheden dette vigtige – måske det vigtigste – dokument, der vedrører denne diskussion.
Manuskriptet har imidlertid endnu en anden og mere vidtrækkende betydning. For første gang fremstilles her klart og fast Marx' stilling til den retning, Lassalle slog ind på, efter at han var trådt ind i agitationen, og det hvad både de økonomiske principper og Lassalles taktik angår.
Den hensynsløse skarphed, med hvilken programudkastet her analyseres, den ubønhørlighed, med hvilken de vundne resultater udtales og udkastets svage punkter afsløres, alt dette kan i dag, efter femten års forløb, ikke mere virke sårende. Rene lassalleanere eksisterer nu kun i udlandet som spredte ruiner, og Gothaprogrammet er i Halle endogså blevet prisgivet af sine ophavsmænd som aldeles utilstrækkeligt [3] .
Alligevel har jeg dér, hvor det var ligegyldigt for sagen, udeladt nogle personligt skarpe udtryk og domme og erstattet dem med prikker. Marx ville selv have gjort dette, hvis han i dag havde offentliggjort manuskriptet. Dets hist og her heftige sprog blev provokeret af to omstændigheder. For det første var Marx og jeg vokset nøjere sammen med den tyske bevægelse end med nogen som helst anden; det ubetingede tilbageskridt, der kom frem i dette programudkast, måtte altså ophidse os særlig heftigt. Men for det andet lå vi dengang, næppe to år efter Internationales kongres i Haag [4] i den heftigste kamp med Bakunin og hans anarkister, der gjorde os ansvarlige for alt, hvad der skete i Tyskland inden for arbejderbevægelsen; vi måtte altså vente, at man også udlagde os som de hemmelige fædre til dette program. Disse hensyn falder nu bort og med dem de pågældende steders nødvendighed.
Også af hensyn til presseloven er nogle sætninger kun antydet med prikker. Hvor jeg måtte vælge et mildere udtryk, er det sat i skarp parentes. I øvrigt er det aftrykt ordret.
London, 6. januar 1891.
Fr. Engels.
[1]: