Socialismens udvikling fra utopi til videnskab
Næste

Forord til den engelske udgave (1892)


Noter

[1]: Vorwärts - det tyske socialdemokratis centralorgan efter samlingskongressen i Gotha, udkom i Leipzig 1876/78. – Red.

[2]: "Die Mark" - det gamle tyske landsbyfællesskab. Under denne titel skrev Engels et tillæg til den første tyske og den første engelske udgave af "Socialismens udvikling fra utopi til videnskab" og skildrede her den tyske bondebefolknings historie fra oldtiden. – Red.

[3]: Agnosticisme – afledt af den græske forstavelse a, ikke, og gnosis, viden. Agnosticismen indrømmer eksistensen af materielle ting, men betragter dem som uerkendelige. – Red.

[4]: Nominalisme – afledt af det latinske nomen, navn, og er en gren af middeladerfilosofien, hvis tilhængere hævdede, at begrebsbetegnelser kun er navne på analoge genstande. – Red.

[5]: "Kval" er et filosofisk ordspil. Bogstaveligt betyder kval en smerte, en pine som tvinger til en handling; samtidig lægger mystikeren Böhme noget af det latinske ord qualitas' betydning ind i det tyske ord; hans "kval" var det aktiverende princip, som opstod af og tillige fremmede den spontane udvikling af tingen, forholdet eller personen, som var underkastet dette princip, til forskel fra en smerte påført udefra. (Note af Engels til den engelske udgave.)

[6]: Teistisk – af teisme, en religiøs-filosofisk lære, der anerkender eksistensen af en personlig guddom, en skaber af universet. – Red.

[7]: Deisme – en religiøs-filosofisk retning, som forkaster tanken om en personlig gud, men anerkender tanken om et guddommeligt væsen som den upersonlige første årsag til verden. – Red.

[8]: Marx og Engels: Den hellige familie, Frankfurt a.M. 1845. (Note af Engels.)

[9]: P. S. Laplace: Traité de mécanique céleste ("Himmellegemernes mekanik"), bd. 1-5, Paris 1799/1825. – Red.

[10]: "Jeg havde ingen brug for denne hypotese". – Red.

[11]: "Man prøver buddingen ved at spise den." – Red.

[12]: "En kraftig, men ondskabsfuld dreng." – Red.

[13]: Kun forståelig for indviede. – Red.

[14]: Borgerlig lovbog – Red.

[15]: "I skriver London og udtaler det Konstantinopel." – Red.

[16]: Kornlovene – kampen imod begrænsningen af kornimporten i England sluttede i 1846 med vedtagelsen af en lov, der afskaffede korntolden i løbet af tre år. I 1849 blev tolden derefter afskaffet. – Red.

[17]: EM>Broder Jonathan – tidligere udtryk for Onkel Sam. – Red.

[18]: Revivalismen - en bestræbelse i forrige århundrede for at genoplive religionens dalende indflydelse. Moddy og Sankey, to amerikanske præster, var organisatorerne. – Red.

[19]: Og selv i forretningssager er den nationale chauvinismes opblæsthed en såre ynkelig rådgiver. Indtil for ganske nylig anså den almindelige engelske fabrikant det for ydmygende for en englænder at tale et andet sprog end sit eget, og var på en vis måde stolt over, at "sølle djævle" til udlændinge slog sig ned i England og fritog ham for besværet med at afsætte sine produkter i udlandet. Han mærkede ikke engang, at disse udlændinge, for det meste tyskere, derved fik en stor del af den engelske udenrigshandel i deres hånd – indførsel ikke mindre end udførsel -, og at englændernes direkte udenrigshandel efterhånden indskrænkedes til kolonierne, Kina, De forenede Stater og Sydamerika. Endnu mindre mærkede han, at disse tyskere handlede med andre tyskere i udlandet, der med tiden organiserede et fuldstændigt net af handelskolonier over hele verden. Men da Tyskland for cirka fyrretyve år siden for alvor begyndte at fabrikere med eksport for øje, da havde det i disse tyske handelskolonier et redskab, der ydede Tyskland vidunderlige tjenester, da dette i løbet af så kort tid forvandledes fra et korneksporterende land til et industriland af første rang. Først da, for cirka ti år siden, blev den engelske fabrikant bange, og han forespurgte hos sine gesandter og konsuler, hvordan det gik til, at han ikke mere kunne holde på sine kunder. Det énstemmige svar var: 1) I lærer ikke jeres kundes sprog, men forlanger, at han skal tale jeres, og 2) I forsøger ikke engang at tilfredsstille jeres kundes behov, vaner og smag, men forlanger, at han skal antage jeres engelske. (Note af Engels.)

[20]: Borgerlig opdragelse. – Red.


Socialismens udvikling fra utopi til videnskab
Næste

Friedrich Engels Internet arkiv

Fejlmelding
Oversigt over marxistiske klassikere