Friedrich Engels blev født i 1820 i byen Barmen i Rhinprovinsen i kongeriget Prøjsen. Hans fader var fabrikant. I 1838 måtte Engels af familiegrunde forlade gymnasiet og blive medhjælper i et handelshus i Bremen. Arbejdet ved handelen hindrede ikke Engels i at fortsætte sine studier og sin politiske udvikling. Allerede som gymnasieelev var han kommet til at hade enevælden, men det var først efter mødet med Karl Marx i 1843, at han blev socialist.
Engels har altid stået i skyggen af Karl Marx, "I forhold til Marx spillede jeg andenviolin," skrev han engang til en gammel ven. Alligevel fik Engels stor indflydelse på marxismens udvikling. F.eks. beskæftigede Engels sig i bl.a. »Arbejderklassens Stilling i England« med økonomiske forhold før Marx. Ligeledes var det Engels, som skrev den første »Kritik af økonomien«, og gjorde Marx opmærksom på økonomiens betydning for samfundsanalysen. ... Læs mere
|