Tilbud og efterspørgsel

Vor ven Weston gør det latinske ordsprog til sit: repetitio est mater studiorum, d.v.s. gentagelse er visdommens moder, og derfor gentager han sit oprindelige dogme i en ny form, at den ved lønforhøjelsen fremkaldte indskrænkning af pengeomløbet ville fremkalde en formindskelse af kapitalen o.s.v. Da jeg allerede en gang har behandlet hans fejlagtige teori om omløbsmidlerne, betragter jeg det som ganske unødvendigt at gå ind på de indbildte følgeslutninger, som lian tror at måtte drage af sin indbildte omløbsmiddelkatastrofe. Jeg går derfor straks over til at. reducere hans stadig uforandrede dogme, som han gentager i så mange forskellige former, til dets simpleste teoretiske form.

Den ukritiske måde, han behandler sit emne på, bliver indlysende ved en eneste bemærkning. Han vender sig mod en forhøjelse af lønnen eller mod høj løn som følge af en sådan stigning. Nu spørger jeg ham: Hvad er høj Ion, og hvad er lav Ion? Hvorfor betragtes f. eks. 5 sh. om ugen som lav og 20 sh. om ugen som høj Ion? Hvis 5 er lav sammenlignet med 20, så er 20 endnu lavere sammenlignet med 200. Hvis en mand holder et foredrag om termometret, så ville han ikke meddele tilhørerne nogen viden, hvis han begyndte at deklamere om høje og lave grader. Han må først forklare, hvordan frysepunktet og kogepunktet findes, og hvordan disse afgørende punkter bestemmes af naturlove og ikke af sælgernes eller fabrikanternes fantasi. Men med hensyn til løn og profit: har borger Weston ikke blot forsømt at udlede sådanne grundlove af de økonomiske love, men han føler ikke engang nødvendigheden af at efterforske dem. Han lader sig nøje med at bruge de gængse udtryk høj og lav, som om de havde en fast betydning, skønt det er ganske indlysende, at man kun_ kan betegne løn som høj eller lav ved at sammenligne dem med en målestok, som man måler dens størrelse med.

Han vil ikke være i stand til at sige mig, hvorfor der betales et bestemt pengebeløb for en bestemt mængde arbejde. Hvis han vil svare mig: "Det bestemmes af loven om tilbud og efterspørgsel", så vil jeg først spørge ham, hvilken lov tilbud og efterspørgsel selv bestemmes af. Og et sådant svar ville straks sætte ham ud af spillet. Forholdet mellem tilbud og efterspørgsel inden for arbejdet undergår en stadig forandring, og med det forandres arbejdets markedspris. Når efterspørgselen overstiger tilbudet, så stiger lønnen; når tilbudet overstiger efterspørgselen, så falder lønnen, om end det under sådanne omstændigheder kan blive nødvendigt at undersøge efterspørgselens og tilbudets virkelige stilling f. eks. Ved hjælp af en strejke eller på anden måde. Men betragter man tilbud og efterspørgsel som den lov, der regulerer lønnen, så ville det være lige så barnagtigt som unyttigt at ivre mod en lønforhøjelse, da en periodisk forhøjelse af lønnen - ifølge den højeste lov, som man påberåber sig - er lige så nødvendig og berettiget som et periodisk fald i lønnen. Men hvis man ikke betragter tilbud og efterspørgsel som den lov, der regulerer lønnen, så gentager jeg endnu en gang det spørgsmål: hvorfor betales der en bestemt pengesum for en bestemt mængde arbejde?

Men for at betragte sagen under en større synsvinkel: det ville være en komplet fejltagelse, hvis man antog, at værdien af arbejdet eller en hvilken som helst anden vare i sidste instans bestemmes af tilbud og efterspørgsel. Tilbud og efterspørgsel regulerer ikke andet end markedsprisernes forbigående svingninger. De kan forklare, hvorfor en vares markedspris stiger over sin værdi eller falder under sin værdi, men de kan aldrig forklare denne værdi selv. Lad os antage, at tilbud og efterspørgsel holder hinanden i ligevægt eller - som nationaløkonomerne siger - dækker hinanden. Godt, i samme øjeblik som disse modsatte kræfter er lige stærke, ophæver de gensidigt hinanden og hører op med at virke i den ene eller anden retning. I det øjeblik, da tilbud og efterspørgsel holder hinanden i ligevægt og derfor holder op med at virke, falder varens markedspris sammen med dens virkelige værdi, med normalprisen, som varens markedspris svinger om. Når vi undersøger denne værdis natur, så har vi ikke noget at gøre med tilbudets og efterspørgselens forbigående virkninger på markedspriserne. Det samme gælder for lønnen og for alle andre varers pris.