| Næste |
Alle generalstabe studerer nøje de militære operationer i Etiopien, i Spanien, i Det fjerne Østen, som forberedelse til den store fremtidige krig. Det spanske proletariats kampe, voldsomme lysglimt af den kommende verdensrevolution, burde ikke studeres mindre opmærksomt af de revolutionære stabe. På denne betingelse og kun på denne betingelse vil kommende begivenheder ikke komme bag på os.
Tre ideologier sloges - med ulige styrker - i den såkaldte republikanske lejr, nemlig mensjevisme, bolsjevisme og anarkisme. Hvad angår de borgerlige republikanske partier, havde de enten ingen selvstændige ideer eller selvstændig politisk betydning og var kun i stand til at opretholde sig selv ved at ride på ryggen af anarkisterne og reformisterne. Endvidere, det er ingen overdrivelse at sige, at lederne af spansk anarko-syndikalisme gjorde alt for at fornægte deres doktrin og faktisk reducere dens betydning til nul. I virkeligheden var det to doktriner, der sloges i den såkaldte republikanske lejr - mensjevisme og bolsjevisme.
Ifølge socialisterne og stalinisterne, dvs. mensjevikkerne af første og andet tilfælde, var den spanske revolution fremkaldt for blot at løse sine "demokratiske" opgaver, hvortil en enhedsfront med det "demokratiske" borgerskab var uundgåelig. Fra dette synspunkt er alle og ethvert forsøg fra proletariatets side på at gå ud over det borgerlige demokratis grænser ikke alene forhastet, men også skæbnesvangert. Desuden er det ikke revolutionen, der står på dagsordenen, men kampen mod den oprørske Franco.
Fascismen er imidlertid ikke feudal, men borgerlig reaktion. En heldig gennemført kamp mod borgerlig reaktion kan kun føres med den proletariske revolutions kræfter og metoder. Mensjevisme, som selv er en gren af borgerlig tænkning, har ingen og kan ikke have nogen anelse om disse kendsgerninger.
Bolsjevik-synspunktet, som kun blev udtrykt klart af den unge sektion af 4. Internationale, tager udgangspunkt i teorien om den permanente revolution; nemlig, at selv rent demokratiske problemer, som likvideringen af halv-feudal jordejendom, ikke kan løses uden proletariatets erobring af magten; men det stiller så igen den socialistiske revolution på dagsordenen. Endvidere rejste de spanske arbejdere selv under de allerførste stadier af revolutionen i praksis ikke blot demokratiske problemer, men også klart socialistiske. Kravet om ikke at overtræde det borgerlige demokratis skranker betegner i praksis ikke et forsvar af den demokratiske revolution, men en fornægtelse af den. Kun gennem en omvæltning i de agrariske relationer kunne bønderne, den store masse af befolkningen, være blevet forvandlet til et magtfuldt bolværk mod fascismen. Men jordbesidderne er intimt forbundet med handels-, industri- og bankborgerskabet og den borgerlige intelligens, som afhænger af dem. Proletariatets parti stod således over for et valg mellem at gå med bøndernes masser eller med det liberale borgerskab. Der kunne kun være én grund til at indbefatte bønderne og det liberale borgerskab i den samme koalition på samme tidspunkt: at hjælpe borgerskabet med at bedrage bønderne og således isolere arbejderne. Den agrariske revolution kunne kun være blevet fuldført imod borgerskabet og derfor kun i kraft af proletariatets diktatur. Der findes ikke nogen tredje mellemliggende styreform.
Fra teoriens standpunkt er den mest forbløffende ting ved Stalins spanske politik den fuldstændige ignoreren af Leninismens ABC. Efter en forsinkelse på flere årtier - og hvilke årtier! - har Komintern fuldkommen rehabiliteret mensjevismens doktrin. Mere end det, Komintern har fundet ud af at gøre denne doktrin mere "konsistent" og fremdeles mere absurd. I det zaristiske Rusland, på tærskelen af 1905, havde formlen om "rent demokratisk revolution" i hvert tilfælde umådeligt flere argumenter bag sig end i 1937 i Spanien. Det er næppe forbavsende, at mensjevismens "liberale arbejderpolitik" i det moderne Spanien er blevet forvandlet til stalinismens reaktionære anti-arbejderpolitik. Samtidig er mensjevikkernes doktrin, denne karikatur af marxismen, blevet forvandlet til en karikatur af sig selv.
| Næste |