Næste |
Borgere!
Inden jeg går over til det egentlige emne, vil jeg gerne have lov til at fremsætte nogle indledende bemærkninger.
Der hersker nu på kontinentet en sand strejkeepidemi og et almindeligt råb om lønforhøjelser. Spørgsmålet vil komme frem på vor kongres. I, som står i spidsen for Den internationale association, burde have et fast standpunkt i dette vigtige spørgsmål. Jeg anser det derfor som min pligt at gå grundigt ind på denne sag, selv med fare for at stille jeres tålmodighed på en hård prøve.
En anden indledende bemærkning må jeg gøre med hensyn til borger Weston. Han har ikke blot hos jer udviklet anskuelser, om hvilke han ved, at de i arbejderklassen er meget ildesete, selv om han anser dem for at være i arbejderklassens interesse, men han har også offentligt forsvaret dem'. Sådanne beviser på moralsk mod må enhver af os skatte højt. Jeg håber, at han ved slutningen af mit foredrag - trods dets usminkede stil - vil se, at jeg er i overensstemmelse med det, der forekommer mig at være den rigtige ide, der ligger til grund for hans teser, men som jeg i deres nuværende form anser for at være teoretisk forkerte og i praksis farlige.
Jeg går nu over til det foreliggende emne.
Næste |