Lenin (1870-1924) var en af lederne af Bolsjevikpartiet siden dets dannelse i 1903. Han ledte sovjetterne til magten i oktober 1917. Valgt til lederen af Sovjetregeringen indtil 1922, hvor han trak sig tilbage pga. dårligt helbred. Lenin deltog i den revolutionære kamp fra en ung alder – hans ældre broder blev hængt for et attentatforsøg mod Zar Alexander III. I 1891 bestod Lenin sin advokateksamen med udmærkning, hvorefter han repræsenterede de fattigste bønder i Samara. Efter at han flyttede til Skt. Petersborg i 1893 mødte Lenin revolutionære grupper. Lenin rejser i 1895 til udlandet, og vender hjem med en kuffert fuld af marxistisk litteratur.
Efter sin hjemkomst til Rusland, samlede Lenin og Martov de marxistiske cirkler i Petrograd. Gruppen støttede strejker og fagforeningsaktivitet, distribuerede marxistisk litteratur, og underviste i arbejderes uddannelsesgrupper. I Skt. Petersborg begyndte Lenin at danne par med N. Krupskaja. Natten til d. 8. december 1895 blev Lenin og medlemmerne af partiet arresteret, og Lenin blev dømt til 15 måneders fængsel. I 1897, da fængselsstraffen var udstået, tilføjede autokratiet yderligere 3 år til straffen, pga. Lenins fortsatte forfattervirksomhed og organiseren mens han var i fængsel. Lenin sendes i eksil til Sibirien. Krupskaja sendes også i eksil for revolutionære aktiviteter, og sammen arbejder de for at organisere et parti og skrive revolutionære tekster.
Efter hans eksil slutter, emigrerer Lenin til München, og følges snart af Krupskaja. Lenin opretter avisen Iskra, i bestræbelserne for at samle det Russiske Socialdemokratiske Arbejderparti, der var blevet spredt efter politiforfølgelsen efter partiets første kongres i 1898.
Lenin vender tilbage til Rusland i april 1917, og fremsætter for bolsjevikpartiet sine berømte aprilteser, der fører til oktoberrevolutionens sejr senere samme år. Efter at have stået i spidsen for Oktoberrevolutionen, var Lenin den første og eneste formand for Sovjetstaten. I 1919 dannede Lenin Kommunistisk Internationale (også kendt som 3. Internationale). I løbet af 1922 blev Lenin ramt af en række slagtilfælde, der forhindrede ham i aktivt arbejde i regeringen. De sidste år af hans liv – slutningen 1922 til 1923 – skrev han en række artikler, hvor han skitserede et program for kampen mod bureaukratiseringen af Kommunistpartiet og Sovjet. Lenin døde 24. januar 1924.
Stalinismen brugte senere Lenin til at legitimere degenereringen af Sovjet. Men stalinismens forfalskning af Lenin må man ikke lade sig narre af. Lenins værker udgør stadig en værdifuld kilde for nutidens revolutionære. Hans værker spænder teoretisk bredt fra beskrivelse af kapitalismens udvikling til imperialisme, over kritikken af den metafysiske filosofi til en kritik af reformismen og "venstrekommunismen".